Knud Hjortø
Afløsningsordbog
Udgivet af Samfundet Modersmaalet, 1933
Et Par Hovedsynspunkter
I
En Afløsning er ikke altid det samme som en oversættelse. Afløsnings-Ordbogen stræber ikke først og fremmest efter at give en oversættelse af Fremmedordene; den foreslaar danske Ord og Vendinger, der kan bruges i deres Sted.
II
Alle Fremmedord kan oversættes. - ikke alle Fremmedordene kan afløses.
Et Fremmedord, der gennem længere Tid faar Lov til at brede sig i vort Sprog, vil udvide sit Betydningsomraade (jfr. Kurs, Dusør o. s. v.). Et enkelt dansk Ord kan da ikke afløse det; i visse Tilfælde maa man lade det staa. Tit vil de Forslag, vi har stillet, dække i nogle tilfælde, i andre ikke. Afledninger er tit kun medtaget, hvor Meningen afviger fra Hovedordet.
III
»Modersmaalet«s Afløsnings-Ordbog er et Forsøg paa at komme de overflødige Fremmedord til Livs.
Vi beder Afløsnings-Ordbogens Brugere føle sig som Medarbejdere paa den mere fuldkomne Udgave, der engang skal afløse denne. Ethvert Forslag og enhver kyndig Kritik vil blive modtaget med Tak.
Samfundet Modersmaalet,
Sjæleboderne 4, København K.
Formaal og Opgave
I.
Hverdag og Højtid har hver sin naturlige Klædning: Vi gaar ikke til Bryllup i Overalls, men lige saa lidt møder vi paa Arbejdspladsen i Kjole og Hvidt. Heri er der Lighed mellem Kroppens Dragt og Sjælens Klædning, Sproget.
I Hverdagens Travlhed, i Forretningslivets Omgangssprog, i nænsom Tale kan et Fremmedord være til Nytte. om det ellers bruges saaledes, at baade den talende og den, der tales til, forstaar det. Ja, mange Gange kan det slet ikke undværes (f. Eks. i Videnskub, Teknik, Sport o. s. v.).
Til en Forretningsforbindelse kan det falde naturligt at sige: »De arriverer just i det belejlige Moment« - til en Ven: »Du kommer i den rette Stund«.
Lad Skakspilleren i Klubben gardere Dronning og Springer, blot han hjemme værner sin Kone og tager sig af sin Hest.
Det er sandt, at al Maalrentning kan blive latterlig, om den ender i Unatur. Men ikke mindre komisk er den Jean de France, der blærer dig med Fremmedord, hvor Stunden og Stilen kræver dansk Tale. Det ene Sted som det andet er det det naturlige, der alene sætter Grænsen.
Afløsnings-Ordbogen er et Tilbud om Hjælp til den, der ikke altid selv har det naturlige Udtryk til Rede, som den særlige Stund og den særlige Stil kræver.
Her skal i Øvrigt henvises til den efterfølgende Redegørelse, som Knud Hjortø selv giver for sit Arbejde. Da det ved hans Død ikke forelaa i fuldt færdig Stand, har det forinden Udgivelsen været gennemgaaet af undertegnede.
København, April 1933.
Hans Kyrre.
II.
Samfundet Modersmaalet havde lige fra sin Stiftelse, foruden andre Maal for sit Virke, ogsaa det at udgive en Ordbog, der skulde stille Forslag til danske Afløsningsord for en Del af de Fremmedord, som det danske Sprog, i gammel Tid som i vore Dage, med alt for stor Villighed har optaget. At udrydde det fremmede af vort Sprog kan næppe regnes for muligt; men det er dog gørligt at stemme op mod den stadige Strøm af fremmede Ord, der i stigende Mængde vælter sig ind over os og truer med at udviske det særligt danske af vort Ordforraad og gøre vort Maal til et mellemfolkeligt Fællessprog. Et saadant Sprog synes for mange lettere at bruge, især naar man tænker paa det tiltagende Kendskab til fremmede Sprog; men Gennemførelsen af den Tanke vil sige det samme som Opgivelse af dansk Særfølelse, i alt Fald af en vigtig Side deraf, den sproglige.
Under Udarbejdelsen af denne Afløsnings-Ordbog, som hermed tilbydes en særlig dansk indstillet Læseverden, har et lempeligt Synspunkt mer og mer været det raadende. Stoffet maatte deles, og det faldt ganske naturligt i tre Lag. Det dybeste Lag er de Fremmedord, der er helt optaget i Sproget og ikke længere føles som fremmede: Arbejde, Bæst, Pige, Skole, Tone, Trøje o. s. v. Det næste Lag er de Fremmedord, der er taget ind som Nødhjælp til at udtrykke Forestillinger, Sproget savnede, eller Afskygninger, det ikke var i Stand til at ramme: definere, Harmoni, Natur, Pietet o. s. v. For mange af den Slags Fremmedord har Ordbogen dog foreslaaet danske Ord, ikke i den Mening, at det fremmede dermed helt kan afløses, men for at vise, at der i mange Tilfælde godt kan bruges et dansk Ord som Stedsæt for det fremmede. Særligt skal her nævnes Ord, tit i sig selv danske, der har faaet tyske Forstavelser som an, be, er, for: angaa, bestræbe, erstatte, forene, og det er paavist, at i mange Tilfælde kan det danske meget vel afløse det tyske, men ikke altid, endnu da. Og saa er der for det tredie den uhyre Vrimmel af fuldkomment unyttige Fremmedord, der ikke siger noget som helst andet, end hvad det tilsvarende danske Ord siger. For mange Mennesker er der sikkert en vis Tilfredsstillelse i at sige med et fremmed Ord, hvad der lige saa godt kunde siges med et dansk. For mange andre ligger der bagved ikke andet end Tankeløshed, og spørger man dem, hvorfor de ikke siger skinsyg, som de godt kender, men jaloux, som de maaske ikke kan stave, saa svarer de gerne, at det er jo ligegyldigt, hvad Ord man bruger, naar kun man bliver forstaaet. Saadan tænker vi Danske, og denne Ligegladhed over for vort Sprog har vi vistnok altid haft. Men vi kan ikke undgaa at se, at i Landene rundt om os ser det nu anderledes ud. Det burde vække os til Eftertanke, til større Omhu for vort eget Sprog, og dette Maal har, i al Fordringsløshed, Samfundet Modersmaalets Ordbog. Den er kun lille, for saa vidt fordringsløs, men vel ogsaa netop derved lettere at gaa til.
Det første Arbejde paa Ordbogen er gjort af Forfatteren Marinus Børup. Senere har Oberst Rolf Kall gennemset en Del af dette første Udkast. Begge bringer jeg min bedste Tak.
Knud Hjortø.